Den perfekte fredag…

.. består af, at Scott og jeg begge holder fri, så vi sover længe og cykler derefter til Potrero Hill for at spise brunch på favorit-morgenmadsstedet Plow, der har en rigtig New Yorker-upscale-diner stemning.

 

Herefter cyklede vi igennem byen ned til Embarcadero, hvor vi cyklede langs vandet helt ud til Ghiradelli Square ved Fisherman’s Wharf, hvor vi slappede af i solen.

 

Så cyklede vi til Marina, hvor vi fik verdens måske bedste cupcakes hos Kara’s Cupcakes på Scott St. & Chestnut St.

 

Så købte vi en salat og spiste den ved Fort Mason med udsigt over Golden Gate Bridge

 

Senere den aften mødtes vi med Scotts ven Ryan og hans storebror Kellen og spiste mega stærk pakistansk mad

Og efter en masse øl viste Ryan Scott, hvordan man binder et slips

Se det var en skøn fredag!

Mere Santa Monica

Som nævnt før er Santa Monica klart mit favoritsted i LA. Her er lidt stemningsbilleder fra en eftermiddag i det hyggelige kvarter.

Favoritkaffestedet Intelligensia på Abott Kinney i Santa Monica

 

Pelikaner der flyver i formation

Katten Ricky, der passer en butik på Abbott Kinney, chamerer sig ind på mig mens han veltilfreds sidder på mit lår

“Wonderful” LA

Selvom Scott og jeg havde en super hyggelig tur til LA, måtte vi begge erkende, at uanset hvor meget vi prøvede at holde af byen, lykkedes det aldrig helt. Det er bare ikke et særligt charmerende sted! Arkitekturen er grim, der er ikke rigtigt nogle hyggelige kvarterer som sådan – det er mere bare en kæmpe by med en enkelt hyggelig restaurant her og en American Apparel der. Man skal køre på 3 forskellige freeways for at komme fra A til B og det kan være svært at orientere sig for smog og silikonebryster. Så jeg tror vist, vi kan krydse LA af listen over mulige steder at bo i fremtiden.

– og fik jeg nævnt at trafikken i LA er sådan her sådan ca. hele tiden:

Det ændrede dog ikke på, at vi havde en fantastisk tur sammen, og jeg må også erkende, at området Santa Monica, hvor Marty bor, er super hyggeligt. Det ligger lige ud til stranden og har det der klassiske californiske 50’er beach look, der er noget så hyggeligt.

Reel FX Studio

Der er ikke sket så meget spændende, siden vi kom hjem fra LA i lørdags. Derfor uploader jeg lidt mere fra vores super duper skønne tur sydpå.

Marty inviterede os ud på hans arbejdsplads ReelFX Studios, hvor han er “Storyboard Artist”. Marty arbejder med at komme på sjove idéer og story lines til filmen, så han sidder altså ikke og animerer ting til den endelige film, men kommer derimod på idéer til historien, som han løbende pitcher til instruktøren, der så beslutter om det er en idé, holdet skal gå videre med.

Det var VILDT fascinerende at se hans arbejde og hans arbejdsplads. Vi mødte en del af hans kolleger, der roste ham i store vendninger (det er bl.a. folk, der har klippet “Fight Club”, animeret “Find Nemo” og idéudviklet “Cars”….). Jeg kunne desværre ikke tage billeder derinde, for al deres arbejde er fortsat “under wraps” indtil premieren (Thanksgiving 2013), men Scott tog dette billede af mig og Jørgen Klubien, der deler skrivebord med Marty, og som samtidig er forsangeren fra Danseorkestret. Helt spøjst at stå der og snakke dansk med en 80’er rockstjerne i LA. Særligt fordi alle folk omkring os stod og måbede og sagde “Sig noget på dansk til hinanden, sig noget på dansk!!!”.

I øvrigt må jeg sige, at det var et hit, da Marty og Scott sammen sang “Jeg elsker kun diiiiig” (det lød måske mere som “Jar elsgaaaa guuun daaaaa” fra sangen Kom Tilbage Nu – til Jørgens store forfærdelse.

Sightseeing i LA

"I've never hated anyone"...

...Scotty er bare herre ligeglad

 

Andy Warhol på Sunset Boulevard

 

The Viper Room

Scotty taler big business foran Hollywood skiltet. Dvs. Sue ringede for at sige hej.

 

Udsigt fra LA Observatory, hvor "Rebel Without A Cause" blev filmet

Santa Monica

I dag tog vi på stranden ved Venice/Santa Monica, som er det område, Scotts lillebror Marty bor og arbejder i. Her var smukt og solrigt men liiiiige koldt nok til at hoppe i vandet.

Vi nød solnedgangen fra en fancy-smancy bar på stranden. Her overhørte vi bl.a. “soccer moms” instruere deres børn i, hvordan man smiler “rigtigt” til iPhonen.

Bagefter mødtes vi med Marty og hang ud på hans stambar, The Galley, der er en gammel hyggelig bar bygget op i et maritimt tema – pindsvinefiskelamper and all!

Scott og Marty

Lyssætning på The Galley

Pindsvinefiskelampe

 

 

 

Roadtrip!

Eftersom Scott har arbejdet rigtig meget sidste uge, fik han lov til at tage fri hele denne uge. Derfor tog vi en spontan og herlig beslutning: Lad os pakke bilen og køre!! 6 timer senere var vi i Los Angeles!

Vi kørte direkte til downtown, hvor Scotts ven Dave, der er musiker og bor i LA, skulle spille et show. Det var en meget ufancy bar, men jeg skal hilse og sige, at det var et skønt, skønt band, der spillede. Særligt violinistens danseben imponerede.

Violinisten, Frank Fairfield, er eftersigende en levende legende i musikscenen i LA. Ingen ved rigtig hvem han er, hvor han kommer fra eller hvor han er på vej hen, men han er en sindsygt dygtig og respekteret musiker. Det er i øvrigt Scotts ven Dave, der spiller guitar til højre i billedet.

Scotty work

Siden jeg ankom til San Francisco i sidste uge, har Scott haft sindsygt travlt med sit arbejde. Han er ved at producere 7 videoer til Nokia, som de skal bruge til intern brug, og hans deadline blev pludselig fremskyndet i en sådan grad, at han har måttet arbejde over 12 timer i døgnet, hvilket ikke har efterladt megen tid til at hygge med mig. Heldigvis har han haft mulighed for at kunne arbejde hjemmefra, så han har indrettet sig fint ved vores spisebord mens jeg har siddet ved skrivebordet og skiftevis studeret og syet på den lille fine kjole, man kan se til venstre i billedet. Mere om den senere!

Gadekunst

I forgårs gik jeg ned ad Valencia St og tog nogle billeder af det farverige fortov.

 

En smeltet is med tyggegummikugler i, der ligner et søuhyre

From The Back Of The Room

 

Jeg er gået i gang med at skrive min bacheloropgave, der i korte træk omhandler om punkens æstetik – fra subkulturel livsstil til mainstream mode. Derfor var det en herlig overraskelse at gå ned ad Valencia St og se, at vores lokale videobiks sevsamme aften havde en screening af filmen “From The Back Of The Room”, der omhandler kvinder i punkmusik. Scott og jeg så dokumentaren, der var vild og voldsom og ret herlig. Den cirkulerede lidt meget om selve punkmusikken og det at være kvinde i en mandsdominerende verden og ikke så meget om punkens æstetiske aspekter, som jeg kunne have ønsket. Men spændende var det, og jeg fik en masse god inspiration med hjem.