The Beaver

Efter at have travet rundt i North Beach med en god portion tømmermænd i søndags besluttede Daniel og jeg os for at se en film en en biograf i downtown. Vi ville bare snuppe den første den bedste film, der kørte på det givne tidspunkt, og her var vi sørme heldige: I sal 1 var de stadig kun i gang med forfilm inden The Beaver ville rulle over skærmen.

De næste to timer var var vidner til noget mildest talt foruroligende. Mel Gibson spiller en midaldrende familiefar og legetøjsfirmadirektør, der får en alvorlig depression. Han kan ikke forholde sig til depressionen, sit arbejde, sin familie eller sig selv, så han finder en hånddukke, der forestiller en bæver, som han tager på og taler igennem.

Det var vidst meningen, at filmen skulle være et tragisk drama, men plottet, skuespillet og, ja, det hele var simpelthen så dårligt, at vi ikke kunne lade være med at grine. Og vi grinte og grinte og grinte. Daniel måtte på et tidspunkt gå ud på herretoilettet, hvor han grinte uafbrudt i 10 minutter. Da han kom tilbage og troede han havde grint færdigt, så han mig med tårerne trillende ned ad kinderne, mens Mel Gibson/dukken sagde: “It’s not a puppet – it’s a miracle!”, og så var han helt færdig igen.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om filmen, for den var helt forfærdelig dårlig, men på den anden side har jeg ærligt talt aldrig grinet så meget til en film.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s